Lidt om mit liv, mine tanker og livets udfordringer.

onsdag den 28. marts 2012

Cyklede heeele vejen til Damhussøen, som vi gik rundt om. Faldt kun en gang, og kæden kom kun af to. Lige nu er jeg derhjemme. Er helt død. Mega træt. Fik fri før. Nåede hjem klokken 13.05. Skriver på et andet tidspunkt. <3

lørdag den 24. marts 2012

Var til fødselsdag i går. Det var min veninde og hendes lillebror. 16 og 12 år nu. De har fødselsdag med en dags mellemrum, men de holder den sammen. Tvivler på, at jeg selv vil kunne klare det, men det gik godt. Ret hyggeligt, selvom det endte med, at vi alle sammen sov. Hun fik en Macbook!!! Vil også selv have en, tror jeg. En anden veninde komemr senere på dagen. Kald hende Ice. Nå, men Ice skal sove hos mig inat. I morgen skal vi så se  The Hunger Games sammen med en anden veninde. Bagefter tager Ice hjem, og mig og Louise, som hun hedder, skal så fortsætte med vores opgave om den franske revolution. Ringer til hende senere, og fortæller om planen. Hun sover sikkert nu. Hun skal til sin brors 18-årige fødselsdag. C'ya.

onsdag den 21. marts 2012

Hæhæh ... igår skulle jeg så liiige se lidt poppet ud. Det er normalt ikke det tøj, jeg går med. Jeg går mere med sådan noget ... pas. Jeg kan ikke beskrive det. Jer det kender mig irl; I er velkomne til at prøve. Jeg sætter måske et billede ind senere. Nånå, skal snart ind og se The Hunger Games med en veninde. Glæder mig, den er pænt god. Vi har stadig ikke aftalt tid. Vi skal først hjem til mig ... eller hende ... og forberede vores fremlæggelse af Den franske revolution. Jeg tror, at det bliver på lørdag. Hvad The Hunger Games handler om?Jeg har ledt lidt efter en hjemmeside, der beskriver det godt. Klik Her. Jeg synes som sagt selv at bogen er god, VIRKELIG god. Bedre end Twilight ... ved ikke helt med Harry Potter. Måske. Den er anderledes og minder ikke om nogen af dem. Læs den eller jeg kommer efter jer!

mandag den 19. marts 2012

DamDamDaaam.

Førstehjælpskurset gik glimrende, selvom vi skulle snave med noget dukke- faktisk skulle det forestille 'mund-til-mund'. Har været snottet hele dagen. Grr ... må ikke blive hjemme. Hader det. Var nødt til at overleve heele dagen uden min iPhone. Nu lyder jeg lidt som en ... ja, det jeg nu lyder som. What ever. Jeg kan kun oplade den, når jeg er på computeren. Det har jeg sagt, ikke? Jo, det vil jjeg mene, at jeg har. Jeg ved, at der ikke har været ret mange billeder i min blog på det seneste, men da min iPhone næsten altid er løbet tør for strøm, er det ret svært at tage billeder. Har ikke noget kamera ... eller jo, det har jeg, men det stinker virkelig. Har downloadet en baggrunds-app, som jeg nørder ret tit. Nu tænker I sikkert, at jeg hat tid til at nørde app'en, men ikke til at tage billeder. Jeg er vist skyldig, lol. Billedet til venstre er et af de mange billeder, jeg har fra app'en. Sidder og læser "Nightshade#2" igen. Havde helt glemt den, og da 3'eren snart kommer, vil jeg gerne liiige læse den igen. Ved i hvor lang tid der går fra bogen er blevet udgiveet, og til at man kan låne den på biblioteket? Hvad jeg laver lige nu? Skriver med en veninde, og diskuterer smiley'er. Se dem her: Her. Nånånåånånå, Ses.

søndag den 18. marts 2012

Førstehjælpskursus imorgen. Hele tre timer. Har endelig fundet ud af at låne ebøger. Er glad. Ved ikke hvorfor. Har ikke tid til at skrive mer, ses. Skal indhente lektierne.

fredag den 16. marts 2012

Har lige været i tandlægen. Har åbenbart fire begyndende huller. Tandlægen "lærte" mig hvordan man brugte tandtråd. Som om jeg ikke vidste det. Min mor sagde først at jeg havde tid et kvarter før. Hader når de ikke siger noget før. Engang skulle vi til Tyrkiet. Det fortalte hun mig først et par dage før. Havde aftalt noget med en veninde, som jeg måtte aflyse. Skal snart hjem min veninde. Smutter. Ses.

torsdag den 15. marts 2012

Deres kongelige lavhed.

Folk elsker at irritere mig med min højde. En dreng fra klassen, nød at søge på "dværgvækst", for at tjekke om jeg havde det. Jeg er kun 155. Gad vide om jeg nogensinde når de 160 cm. Håber det. Nok om det. Orker faktisk ikke blogge mer, så stopper bare nu. Gider ikke blogge bare for at blogge. C'ya. <3

onsdag den 14. marts 2012

Hej ...

Jeg havde tænkt mig at skrive noget vigtigt herinde, men nu har jeg så lige glemt, hvad. I dag er der vel ikke sket så meget. Er ikke så god til at overholde min "sundhedskur". Åd en burger i skolen, og har ingen motion fået. Jeg vil ikke give op. Jeg er en fighter, eller det tror jeg at jeg er. Jeg vil kæmpe for det. Ved ikke om jeg har skrevet at min iPhone-uploader i i stykker .. eller ihvertfald den del, der forbinder den til væggen, så nu kan jeg kun uploade iPhonen, når jeg er på computeren, hvilket jeg ikke er så meget mere. Jeg har lidt travlt. Min passer er i stykker. Enda liige dagen før jeg skal bruge den. Hader passere.

tirsdag den 13. marts 2012

Kræft.


Hører musik og skriver lidt med veninderne. Hmm ... min venindes lillesøster har haft kræft. Hun fik afvide, at hun enten ville miste en arm, eller dø fordi de havde givet hende en forkert medicin. Hun rejste til London og nu har hun begge arme og sit liv i behold. Eeeh ... ja, hun fik så afvide, at der var 90% chance for at hun havde fået kræft igen. De tjekkede hende, men hun var rask. Er ret glad, for vi kom godt ud af det med hinanden. Godt nok ved hun ikke jeg har en blog, så hun læser selvfølgelig ikke med, men jeg vil ønske hende tillykke alligevel. Desuden er jeg færdig med de fucking matematikaflevering. Så jaa ... jeg er ret glad idag. Håber i også er det. <3

Savner dem …

Sidder i bussen på vej hjem fra skole. Ved godt at jeg lovede at prøve at skrive hver dag, man har haft lidt travlt. Kan i huske at jeg skrev lidt om at min venindes bedstemor døde for ikke så lang tid siden? Jeg var hjemme hos den veninde igår. Har ikke set hende siden juni, da jeg jo har skiftet skole. Det var ret hyggeligt, også selvom hun kun lavede lektier. Jeg savner stadig alle mine andre veninder fra den gamle klasse, som jeg så hller ikke har set siden jeg gik der. Vil godt besøge dem, men har ikke fundet et godt tidspunkt. C'ya.

fredag den 9. marts 2012

Aaaargh!!

Må aldrig noget som fucking helst. Må ikke engang gå ovenpå med computeren. Åndsvage regel ... det er i samme hus. Har en veninde på besøg og vil vise hende en fuvideo, men nej ... det kan jeg ikke. For man kan ikke høre noget som fucking helst i det her fucking larm.

Evanescence



Sammen med en veninde. Har liiige set X-faktor. Lidt nederen at der ikke er nogen, der ryger ud. Sveinur styrer. Lige nu nørder jeg Youtube. Eeeh ... ja. Den her sang er ret god - synes jeg.

Lektier. :c

Tror snart jeg laver lektier. Har fået en stil for til på mandag og en niendeklassesafgangsprøvematematikaflevering. Langt ord, lol. Selvom det ikke er et rigtigt ord. Nå, men min lærer er lidt ond, for jeg går kun i syvende. Faktisk har vi haft den for i noget tid nu. Det er bare først nu, jeg er kommet i tanke om den. Kan ikke huske hvornår den er til, men jeg mangler 3 sider, så jeg har kun lavet lidt over halvdelen. Stilen skal være en gyser. Det skal foregå i en skolegård, det skal være halloween, hovedpersonen skal være en taxichauffør og han skal blive angrebet af et eller andet. Der er flere betingelser, men dem kan jeg ikke huske. Jeg har hukommelse som en guldfisk, lol. Tror faktisk, at jeg begynder right now. 

torsdag den 8. marts 2012

Har lige læst Døden I Dine Øjne af Rachel Ward, som handler om en pige, der ved hvornår folk dør. Det er en meget sørgelig roman, der uden tøven kan anbefales. Anbefales? Jeg tvinger jeg til at læse den. Andre bøger jeg kan anbefale? Nightshade, Push Push, Løvinernes sang, Harry Potter, The Hunger Games, Twillight og Angel. Sorry, fik lige et nørde-tilbagefald. Eh ... faktisk kan jeg tale om bøger i timevis. Istedet for at se Paradise Hotel, for lækker til love og Divaer i junglen, læser jeg. Istedet for at gå til sport, som de fleste andre, FØLGER jeg min søs til svømning. Sådan er jeg bare, lol. En lille nørd. <3 Uuuh .. har lige fundet ud af at der er en 2'er. <3

Hader torsdage.

Det er torsdag ... jeg hader torsdag. Veninden har slået foden i idræt, så blev lidt med hende, og nåede derfor ikke bussen. Så jeg skulle gå, og jeg er ikke ligefrem god til at huske veje, så jeg var på en måde ved at fare vild. Heldigvis kom en fra parallelklassen, og vi fulgtes. Bagefter skulle jeg vente i 7 minutter på bussen, så derfor var jeg nødt til at tage "den lange bus". Det er ikke noget jeg har kaldt den, fordi bussen er lang, men fordi jeg skal sidde der i hele 15 minutter. Heldigvis slap jeg for at hente min søs på 6. Hm .. håber bare, at min veninde er ok.

onsdag den 7. marts 2012

*En god overskrift*

Jeg har besluttet mig for at ændre kostvaner. Ikke så meget for at tabe mig, men for at holde mig i form. Desuden  prøver jeg (igen) at tvinge mig selv til at lette røven og bevæge mig lidt. I går lykkedes det for mig at gå i bro, hvilket jeg har prøvet at gøre siden tredje. Godt nok snød jeg lidt med at bruge væggen som støtte, men det var mere end jeg havde turdet håbe på. Kan i huske, at jeg skrev at vi havde faglærerdag i dag? Godt nok slap jeg for en masse kedelige fag - geografi, fransk, biologi, 2 timers matematik og 2 timers fysik- men det var alligevel pænt kedeligt. Lige så snart læreren kiggede væk, lavede min veninde og jeg noget andet. Vi har også snakket lidt om årsprøverne - i engelsk. I det mindste døde jeg ikke, som jeg havde frygtet. Tilbage til det, jeg havde tænkt mig at skrive lidt om. Eh .. indtil videre tror jeg ikke at jeg har spist noget usundt. Jeg fik æble til morgenmad, rugbrødsmadder til frokost og nu har jeg liige spist en portion kylling og kartofler. Ooog så var der også den appelsinjuice jeg fik omkring klokken 1. Men appelsinjuice er ok. Lidt sukker må jeg godt få - jeg ville bare skære lidt ned. I forgårs ringede jeg til min veninde fra min gamle skole. Hendes mormor døde for ikke så lang tid siden, og nu er hun lidt nedtrykt. Jeg snakkede ikke så meget om hendes mormor. Sagde kun at hun kunne snakke med mig om det, hvis hun havde lyst. Skulle jeg have kommet lidt mere ind på emnet? Har det lidt dårligt over det. Det er altid svært, når nogen man kender dør. Den eneste døde jeg kender, er min mormor. Hun døde, da jeg var 6, og vi havde ikke det bedste forhold, men alligevel ...

tirsdag den 6. marts 2012

Hjælp ...

Faglærerdag i morgen. Det vil sige at jeg skal have det samme fag hele dagen, altså fem timer. I dette tilfælde er det engelsk. Jeg kan ikke klare én engelsktime, så jeg tror nok jeg dør, når jeg skal have hele 5! Om jeg er god til engelsk? Jeg fik et 7-tal. Ikke min bedste karakter. Ønsk mig held og lykke - det har jeg brug for. Hmm .. det gode er at jeg får 2 timer fri før jeg plejer. Dejligt. Ooog ... så slipper jeg også for matematik, fysik og fransk. Måske er faglærerdage ikke så slemme alligevel.

mandag den 5. marts 2012

Jeg er så glad i dag.



 ~Smil til verden, og verden smiler til dig og folk tror, at du er en lalleglad idiot på lykkepiller.~

Billeder.








Har moret mig lidt med at tage billeder. Har også taget billeder af mine tegninger, som jeg tegnede i går. Dem skal i nok få at se. I dag var vi i teatret og så "blind vej", der handler om to røvere og deres gidsel. Min lærer sagde at det var i tredje time, vi skulle derhen, men næh nej, det var i anden. Så fik min veninde og jeg skældud for at komme for sent. Tak for lort, Michael. Som om han ikke selv kommer for sent 24-7. Er lidt bange for mit helbred. Fik lige pludselig en underlig trang til at rode op. Det er aldrig sket før. Men jeg fejler intet. Er ikke forkølet og har heller ikke feber. Jeg udnyttede værelsets renhed og tog nogle billeder.


      



søndag den 4. marts 2012

Godnat.

Tegner. Tror nok jeg sætter et billede af den herind imorgen. Orker ikke nu, skriver Fra min iPhone, også kendt som Bo. Hmm … 29 sidevisninger idag, er det godt? Til jer der har blogs: hvor mange fik I første dag? Nat'Nat. <3

Wauw..

Ikke lang tid siden, at jeg skrev det andet indlæg, men jeg har opdaget at det er sjovt at blogge. Jeg forventer ikke, at der er ret mange, der vil læse det, men alligevel ..
Min dag har været lidt kedelig. Det er næsten alle mine søndage. Jeg vågnede op, lavede mine lektier og tegnede. Lige nu ser jeg mine billeder igennem. Der er pænt mange. Mange af dem er virkelig gamle.  Det her billede er ca. 1 år gammel. Jeg var på strøget, og kiggede på mens en mand lavede disse fine billeder.



Mit første indlæg.

Jeg har aldrig blogget før. Det er min første gang, og jeg bliver måske lidt tilgrin. Jeg er ikke så god til computere og i det hele taget alt, der er bare en smule elektrisk. Jeg har længe overvejet at lave en blog, men var bange for, at jeg vil kede mig med det. Jeg vil prøve at skrive hver dag. Så ved I det. Jeg har valgt at holde mit navn hemmeligt, men I kan kalde mig Cul. Så vidt jeg ved, betyder det røv på fransk. Grunden til at navnet er hemmeligt, er nok at jeg er lidt bange for, at nogen jeg kender finder bloggen. I vil vel nok vide, hvem det er der skriver. Jeg er en 13-årig pige, som går i syvende klasse. Min personlighed er som altid svær at beskrive, men det finder I nok ud af, hvis I bliver fast læser. Jeg læser ret meget, mine favoritter er helt klart Harry Potter og The Hunger Games. Ellers skriver jeg lidt med Venner og veninder, ser lidt fjernsyn og tegner.. Jeg er en meget doven pige, der ikke går til noget. Jeg har vel overvejet badminton, volley, tennis og på det seneste også fitness, men det er ikke blevet til noget.